Fremmed fugl

Fremmed fugl

Spinkel, tynd næse, vinden tog i hendes løse, mørke hår. Hun lignede en finke i profil, så meget voksen ud, selv om hun kun var fjorten. Mørke rande under øjnene, udtværet mascara - som om hun havde grædt. Havde hun tænkt sig at hoppe ud!

Claudi er ny i klassen, der synes, at hans interesse for fugle er underlig. Som om det ikke var mere end nok, begynder Claudi også at se spøgelser. En død dreng beder ham indtrængende om at hjælpe naboens Bella.


Gyldendal 2002


'Fremmed fugl' er en stille og indtrængende børnebog af Daniel Zimakoff om flytning, svingfjer og ånder. Med nænsom hånd fortæller Daniel Zimakoff den oldgamle historie om at blive revet op med rode, og hvor ondt det gør. 'Fremmed fugl' er en enkelt og smukt fortalt historie om at komme videre i god behold.

Steffen Larsen Aktuelt 18/5 2002


"Den ny roman vil læsere fra 12 år have svært ved at lægge fra sig., den bliver i ens tanker. ... troværdigt og overbevisende beskrevet. Personer og miljø beskrevet levende og nuanceret. Teksten er i et stramt letlæseligt sprog i korte intense sætninger.

Else Lerch. Lektørudtalelse (02/17)


"Bogen er velskrevet og spændende på det indre plan. Sproget er flydende og let at læse, og målgruppen vil have nemt ved at identificere sig med miljø og personer." "Temaerne er elegant smeltet sammen..."

Lektør Vibeke Axelsen (s)