Kamp til stregen

kamp-til-stregen

Fodbold handler hverken om liv eller død - det er langt vigtigere! Johan, Nikolaj, Emil og de andre i FC Mezzi klarer sig okay i turneringen. Men kan de vinde rækken og rykke op? Det er aldrig før sket for et mixhold. De møder stor modstand under kampene, og et par spillere fra truppen bliver skadet. Det er svært at skaffe nye spillere på så kort tid, men det viser sig, at der lige er flyttet en ny dreng til byen. Han har et meget berømt navn: Zlatan. Men kan han spille fodbold? Og vil han?

2. bog i serien om FC Mezzi

Carlsen 2013


Lektørudtalelse

Anvendelse/målgruppe/niveau
2. del i serien FC Mezzi for fodboldglade piger og drenge fra 9 år. Fin forside af et par af spillerne i deres nye spilledragt i FC Barcelona-farver

Beskrivelse
FC Mezzi er klar til at spille deres første kampe. De skal spille i den næstbedste række og hvis de kan klare at spille sig til oprykning, skal de i næste sæson spille mod Gærdehavn - holdet som Johan, Nikolaj og Emil stoppede på, for at starte FC Mezzi. De spiller uafgjort i deres første kamp og vinder den næste. Disse to kampe bliver beskrevet i detaljer, hvorefter der følger nogle kampe, hvor man kun hører resultatet og få detaljer. I den sidste kamp i sæsonen er en sejr nødvendig, hvis holdet skal rykke op. Ti min. før tid får de scoret og skal nu bare holde det andet hold fra at score. Men det andet hold får et straffespark, som FC Mezzis målmand redder og der bliver fløjtet af, så holdet er klar til at spille i bedste række fra næste sæson. Indimellem kampene hører vi om drengene og deres skole- og fritids- og familieliv og et lille nip romance. Handlingen er fint bakket op af sort-hvide illustrationer

Sammenligning
Denne minder mig om Luigi Garlandos serie Mål!, der også handler om en gruppe forskellige børn, både drenge og piger, og deres træner. Denne er bare mere genkendelig for danske børn, da den foregår i et nutidigt dansk miljø

Samlet konklusion
Fin fortsættelse af fodboldserien FC Mezzi. God variation i beskrivelserne af kampene. Lægger fint op til en 3'er i serien

Lektør: Pia Petersen

Tags: EBOG FC MEZZI

Daniel Zimakoff E-mail: daniel@danielzimakoff.dk Telefon: 31711956