Dødens drug

Dødens drug

Bastian og Kamille er taget til lufthavnen for at hente Kamilles mor og hendes amerikanske band.

En efter en kommer bandet gennem tolden, men hvor bliver Kamilles mor af?

5. del i spændingsserien om Team A


Alinea 2009

Medforfatter: Ida-Marie Rendtorff


Anvendelse/målgruppe/niveau
Bogen henvender sig fortrinsvis til drenge på mellemtrinet, men piger med hang til action kan sagtens være med. Fra 9 år

Beskrivelse
Endnu en spændende krimi af makkerparret Zimakoff/Rendtorff om Team A. De 13-årige hovedpersoner Kamille, Bastian og Yosuf skal i denne femte del af serien om Team A, forsøge at finde de skyldige i en sag om narkotika, som Kamilles mor bliver fængslet for. Efter lang tid skal Kamille gense sin mor. Hun skal hente hende i lufthavnen sammen med Bastian, men moren bliver taget af politiet, fordi der bliver fundet noget hvidt pulver i hendes bagage, som viser sig at være narkotika. Samtidig bliver Kamilles mors guitar stjålet fra Bastian i lufthavnen. Team A finder en sammenhæng og sætter sig for atter engang at tage affære og finde de virkeligt skyldige. I et klart sprog og med god dialog, skriver de to forfattere en åndeløst spændende krimihistorie. Serien er generelt ikke læsepædagogisk bearbejdet, da tanken er, at motivationen styrker læselysten. Bogens udstyr, Magnus Værness' illustrationer er med til at fremhæve spændingen

Sammenligning
Samme høje standard som de øvrige titler i serien.

Samlet konklusion
Vi kan stadig ikke få nok af bøger af denne slags, hvor der er spænding fra side et

Lektør: Merete Flensted Laustsen

Daniel Zimakoff E-mail: daniel@danielzimakoff.dk Telefon: 31711956