Oskar og hans mor og far skal igen på ferie med campingvogn. De skal til Italien.
Emil er også med. Emil læser i en bog om varulve.
I Tyskland møder de en slagter. Oskar synes, han ligner en rigtig varulv …
Tags: Tror du på ... E-bog Lydbog
Gyldendal 2012 - også som E-Bog, læs en prøve her og som lydbog, hør en prøve her
Materialevurdering
Beskrivelse
Bogen er den femte bog i serien om Oskar og Emil med titelbegyndelsen: "Tror du på". Bogen følger seriens grundskabelon, hvor drengene i forbindelse med en ferie, støder på spøgelser, ufoer, vampyrer eller hvad det nu kan være af uhyggelige væsner. I denne bog er det varulve. Oskar og Emil er i forbindelse med en campingferie kommet til Køln, som er kendt for sine farlige varulve. Her møder de den lokale slagter, som har hår over hele kroppen og i ansigtet, men er han en varulv? Daniel Zimakoff lykkes igen med en god historie, som vil blive flittigt lånt ud.
Sammenligning
Målgruppen kan læse seriens øvrige udgivelser eller give sig i kast med serien Et farligt rollespil, som har samme sværhedsgrad, en god mængde gys og et godt plot.
Samlet konklusion
Letlæst gyserfortælling, som vil blive flittigt udlånt.
Vurderet af: Henrik Munch Jørgensen
