Snyde-Mikkel

Mikkel elsker medaljer. Førsteholdet skal spille pokalfinale, og Mikkel vil med.

Men for at komme på holdet, må han snyde sin egen bror.

Efter kampen er det med en dårlig smag i munden, at Mikkel modtager sin medalje.

Læs mere: Snyde-Mikkel

Dengang Tobias ville være enebarn

Tobias har tre brødre. To ældre og én yngre. Han deler værelse med dem alle sammen, og er – kort og godt - MEGET træt det.

Tobias synes heller aldrig, at han og mor og far laver noget sjovt. Enten er der ikke råd, eller også er der ikke tid. Hvor kedeligt og irriterende kan det blive?

Tænk, hvis Tobias var enebarn! Tænk, hvis han havde en mor og far, som ejede en sej bil, og boede i et stort og sejt hus. Tænk, hvis han havde sit helt eget værelse, hvor legetøjet ikke blev ødelagt af en pilfinger-lillebror.

Tænk bare!

Og pludselig går Tobias’ hede ønske i opfyldelse. Han har et par seje forældre, og får det sejeste værelse, med alt det nyeste og sejeste legetøj.

Men der mangler ligesom noget …

Læs mere: Dengang Tobias ville være enebarn

Fodboldfeber

Viktor skifter hobbyer, som andre skifter underbukser. Og hans forældre har altid givet ham lov. Men en dag får de nok, og det eneste Viktor får, er et stort rungende NEJ! Nu skal han lære at gennemføre, hvad han har startet.

Hvad skal han gøre, når han nu vildt gerne vil på den fodboldlejr i Italien med sin bedste ven, Samuel? Hvordan kan han overbevise sine forældre om, at DENNE her gang, mener han det?

Med hjælp fra Samuel udtænker Viktor det ene plot efter det andet, men hans forældre er svære at overbevise. Og der er ikke meget tid at gøre det i.

Læs mere: Fodboldfeber

Tudefjæs

Joakim er ikke særlig modig. Heldigvis er der ikke så mange der ved det. Ikke en gang hans bedste ven, Alexander, som vil have Joakim med på fodboldlejr. Så Joakim gør sit bedste for at skjule, at han faktisk ikke rigtig tør tage af sted.

Men en dag bliver Joakim virkelig sat på en prøve, da en farlig forbryder er flygtet fra et nærliggende fængsel. Og pludselig står forbryderen ude foran Joakims hoveddør!

'Tudefjæs' handler om et andet slags mod, end det vi tror, at vi kender.

Læs mere: Tudefjæs

Daniel Zimakoff E-mail: daniel@danielzimakoff.dk Telefon: 31711956