Vær beredt

Vær beredt

Nogen har stjålet uniformer fra spejderhytten, og Benjamin mistænker straks Billen og hans bande. Men de kan slet ikke passe de små pigeuniformer, og desuden drøner de altid rundt ude på vandet i en motorbåd.

Det viser sig, at der er et par falske blå spejdere på spil, som ved hjælp af de stjålne uniformer samler penge ind – til dem selv! Kan det være de irriterende søspejdere? Benjamin, My, Adam og Parly skygger søspejderne ud til en øde ø. Men så lader Adam ved et uheld båden drive til havs … og nu er De 3 måske 4 i problemer. Hvordan skal de komme tilbage til land? Og hvem har egentlig stjålet uniformerne?

5.bind i serien De 3 måske 4

Gyldendal 2013


Lektørudtalelse 2013

Den 5. bog i serien om de tre brødre og deres mystiske ven, er også en sjov bog for målgruppen; drenge mellem 8 og 10 år til oplæsning, og selvlæsning fra 9-10 år

... Plottet er enkelt og effektivt, og historien fortælles via megen dialog, og understøttes fint af de sort/hvide humoristiske stregtegninger fra Anders Breum. Det er også en sjov historie om nogle børn, og deres kammerater.

... Her anes Bjarne Reuter lidt i den litterære baggrund og den friske skrivestil og humor kendes fx også fra Glen Ringtved og Morten Dürr

Det er en skæg historie med et lille stænk krimi, og det er også historien om tre brødre og deres venner og uvenner i en hverdagslignende scenografi. Alt i alt et vellykket 5. bind i serien til målgruppen.

Daniel Zimakoff E-mail: daniel@danielzimakoff.dk Telefon: 31711956