E-bøger

Her er mine bøger, der findes som e-bog. Klik dig ind på den enkelte titel for at læse mere — og hvor det er muligt, hente en prøve.
Vil du låne via biblioteket, så brug eReolen-appen (App Store / Google Play) med dit bibliotekslogin. Hjælp findes på dit lokale biblioteks hjemmeside.

Papbrødre

”Om få minutter bliver jeg, ifølge den GPS, der lyser foran mig, medlem af en familie.” Emanuel flytter ind i opgang 13. Hans mor har fundet kærligheden igen, og Emanuel får ikke bare en ny adresse – han får også en papfar og en papbror. Viggo. Stor, vild og meget støjende. I skolen bliver han hurtigt uvenner med klassens leder, Voldemort, og får brug for hjælp fra Viggo. Men det er ikke gratis, han skal skaffe Viggo en date med Isabel fra klassen. Isabel med smilehullerne. Kan man være bror og rival på én gang? Og hvor går grænsen mellem at hjælpe og at svigte? Papbrødre er en stærk og humoristisk fortælling om nye begyndelser, papskab, svigt og mod.

Det nye guld

Sigurd bliver kaldt Tisgurd, og han har ingen venner. Men så en dag starter der en ny dreng i klassen. Thomas. Det regner aldrig. Guldager kommune sveder. Der bliver tit lukket for vandet i den del af byen, hvor Sigurd og Thomas bor. Vil de blive tvunget til at flytte? Sigurd og Thomas beslutter sig for at gøre noget ved det. De vil finde vand. Mens de leder, bliver de venner med borgmesterens datter, Irma. Men kan tre børn redde en hel by?

Kollision

De to venner Lauge og Oskar har efterårsferie fra gymnasiet og er taget i sommerhus i Nordsjælland. Alene. Surprise: Oskar har inviteret Saga og Emile derop. Oskars forældre er til fest og har efterladt deres Tesla i indkørslen. Oskar mener, at der er stil over at hente de to piger på stationen i bil. Ingen af dem har kørekort, og de har fået lidt vin, men … En Tesla kan selv et barn køre.

Karl Smart 7 – Atletikdagen

Du kender mig nok godt – of course gør du det. For du har helt sikkert læst alle bøgerne om mig. Nå, ikke??? Jeg bliver kaldt Karl Smart – og smart, det er jeg. I den her bog vil du opleve mig som atletikstjerne. Motion er jo vigtigt, og selvfølgelig kan jeg også løbe (selvom det mest er pigerne, der løber efter mig – bare ikke Tilly, klassens sødeste).

Karl Smart 6 – Rollespil

Du kender mig godt, selvfølgelig gør du det. Jeg bliver kaldt Karl Smart, er 11 år og styrer for vildt. Måske har du prøvet at spille rollespil, eller er du en doven hund? Nej, vel. I denne bog, som du snart sluger, bliver du kastet rundt i en stor skov sammen med orker og troldmænd, og hvis nogen siger til dig, at rollespil bare er en leg, skal du ikke tro på dem. Så kom i gang med at læse. Hvis du tør!

3 venner 1 plan

Tommy bor alene med sin mor. En ny pige, Annika, flytter ind i opgangen ved siden af. Hun bor alene med sin far. Måske kunne Tommys mor og Annikas far finde hinanden? Tommys bedste ven, Yans, hjælper til, og sammen lægger de tre en plan. En

Mit forheksede liv

Parly og Frederik har udfordret hinanden: Inden 8. klasse starter, SKAL de have kysset en pige. Ellers får det yderst pinlige konsekvenser. Nu har de 6 ugers sommerferie til at nå deres mål. Parly bor alene med sin far i København, men så en dag dukker farens nye kæreste og hendes datter, Alvilda, op. Deres hus er brændt ned, og de skal bo et par uger hos dem, har Parlys far lovet. Og fra det øjeblik Parly møder Alvilda … er han forhekset.

Karl Smart 5 – Kæledyrsdag

Har du et kæledyr, eller er du bare vild med dyr, der sparker røv!? Så kan du glæde dig til at læse den her bog. Du har sikkert savnet mig helt vildt. Jeg hedder Karl Smith, men bliver kaldt Karl Smart (og det er jeg). Du har uden tvivl læst de andre bøger om mig igen og igen. Og nu skal du endelig læse en ny historie (lucky you!).

Karl Smart 4 – Talentshow

Hej igen, har du savnet mig? Selvfølgelig har du det. Til de (meget) få, der ikke kender mig: Jeg er 11 år og hedder Karl Smith, men alle kalder mig Karl Smart. Og smart, det er jeg, og god til alting. Trust me (jeg er i øvrigt ret god til engelsk)! I den her bog kan du møde mig – selvfølgelig – men også en psykopat på vinger og en musiklærer, der ligner Blachman fra X Factor. Så ved du det.

Hjerter 4

Isabel, Mira, Elias og Simon går i 9. klasse, og livet går amok omkring ørerne på dem. Forældrene er irriterende, der er problemer, men også fester, sprut og ballade. De har heldigvis hinanden at holde sig til. Men kan man: være forelsket i to på samme tid? være sammen med en fyr, som ens bedste veninde er vild med? bo sammen med en fyr uden at være kæreste med ham? selv vælge, hvem man forelsker sig i? Hjerter 4 er en roman om venskab og kærlighed, og om de svære valg, man nogle gange bliver nødt til at tage.

Vi ved, hvor du bor

Hvorfor gjorde jøderne slet ikke modstand? De var jo i overtal og ville dø alligevel. Hvorfor så ikke tage nogle nazister med i døden? Var jeg lige som dem? Jeg gjorde jo heller ikke modstand mod Theis og hans bande. Det sker næsten samtidigt: Jakob kører ind i skolens mafiaboss, og der kommer en ny dreng i 8.A, Victor. Skal man bare finde sig i at blive tyranniseret, eller …? Jakob og Victor lægger en plan sammen med Lina, klassens sødeste pige, som de begge er forelskede i.

Fattigrøv

Det er ikke sjovt, når man ikke har penge. Når man må gå i hullede sko og ikke har råd til ordentlig mad. Det er virkeligheden for Viggo og hans mor. Men en dag får Viggo pludselig fat i skolens kreditkort. Nu har han chancen for at skabe sig et bedre liv. Men hvad er konsekvensen?

Scroll to Top