Let's GO - Seedet?

Seedet

Paw er tvangsflyttet 357 km fra sin bedste og, nå ja, eneste ven, fordi far og mor er blevet skilt. Første skoledag i 7. a møder han Holly, der også er vild med CS:GO. Kan de blive seedet til skoleturneringen?

Let's GO – Seedet er første bog i serien om Paw og Holly.

Alinea 2022


Materialevurdering

Kort om bogen

Paws forældre er blevet skilt, og han er derfor flyttet med sin far til en forstad til København langt væk fra sin allerbedste ven. Første skoledag møder han pigen Holly, som han opdager også er vild med CS:GO. De bliver hurtigt venner og satser på sammen at kvalificere sig til skolens CS:GO-hold. For 12-14-årige

Beskrivelse

Da Paw tvangsflyttes 357 km væk fra sin eneste ven, grundet forældrenes skilsmisse, virker alt håbløst. Heldigvis møder han pigen Holly, som hurtigt bliver en god ven. Ja, måske mere end en ven? De garner sammen. Mest for sjov. Men da skolen opretter et skolehold iCS:GO, bliver det alvor. For de vil begge gerne med på holdet. Bogen er den første i en ny serie. Lix er på 15 og teksten er sat med store typer. Der er ingen illustrationer bortset fra forsiden

Vurdering

Det er en god, letlæst bog for unge læsere med interesse iCS:GO. Bogen indeholder mange spilsekvenser, som er lettest at forstå, hvis man kender spillets univers

Andre bøger om samme emne/genre

Gaming er meget populært blandt unge, der findes derfor også en delbogserier om emnet. Det kunne være serierne "Gamerz" og "Max MoFo". Vil man læse mere, kan titlen Game or die også anbefales

Til bibliotekaren

Serien "Sort læseklub" indeholder gode, overkommelige læseoplevelser for unge læsere. De er derfor meget populære. Denne udgivelse supplerer samlingen godt og vil blive lige så flittigt udlånt som seriens øvrige bøger. Bogen anbefales derfor til både PLC og folkebiblioteker

Materialet er vurderet af: Henrik Munch Jørgensen

Daniel Zimakoff E-mail: daniel@danielzimakoff.dk Telefon: 31711956