”Måske er flyet slet ikke styrtet ned i mosen?” Liv roede båden ud mod midten.
Theo stak stangen i vandet igen og igen. Lidt modstand en gang imellem. Men det var bare planter og den slags. Kloink! “Der er helt sikkert noget her.” Theo råbte. “Okay. Måske endnu en cykel. Men jeg går under igen. Hold os på stedet her med årene. "Denne gang var hun længe under. Theo nåede at blive urolig. Hun dykkede jo uden ilt. Så kom hun op. Hun gispede efter luft. “Det er vraget!” sagde hun. “Vi har fundet det!” “Yes!” Theo rejste sig op i båden. Båden gyngede. Han måtte sætte sig ned igen for ikke at falde over bord.
Theo duer ikke til det med venner, og hans forældre er meget bekymrede. Men så en dag starter der en ny dreng i klassen. Mike. Han stjæler slik og skifter tit skole. Sammen bliver de to drenge sat til at samle skrald i mosen. Ren natur hedder temaet. Dybt inde i mosen opdager de en hytte. Her bor Alfred, der er stukket af fra sit plejehjem. De drikker hvidtøl med Alfred, men så dukker en vred pige på deres egen alder op. Alfreds oldebarn, Liv. De bliver venner med Liv, og sammen går de tre på jagt efter det tyske fly, som Alfred så styrte ned under 2. verdenskrig.



